2012 bliver det bedste biograf år i 30 år

biograf

Langt de fleste danskere holder af at tage i biografen, og 2012 ender nu med at blive det bedste biograf år siden 1982. Dette skyldes de mange danske film og de store blockbusters. 

 

Af Rasmus Ellegaard Nielsen 2.c

Det største antal billetter solgt i Danmark var i 1982 med et antal på 14.7 millioner billetter, dette forventer danske biografer i år at slå. Det stigende antal af billetter skyldes de mange danske film, der er blevet udsendt i løbet af året, her iblandt ”Hvidstensgruppen” og ”En Kongelig Affære.” udover at de danske produktioner er med til at trække familien Danmark i biografen, trækker de store Hollywood produktioner også, heriblandt den sidste del af Twilight sagaen, James Bond (”Skyfall” nummer 23 i rækken), Marvels ”The Avengers” og afslutningen på Christopher Nolans ekstentielle thriller trilogi ”Batman – The Dark Knight Rises.”

”Det er ren magi, at man kan sætte sig ned og blive forført igennem et helt andet univers”

Danskernes filmsmag er meget forskelligt fra køn til køn og deres alder. Dog er der bred enighed om, at en tur i biografen er en god og nem måde at få en oplevelse, som man kan dele med sin familie eller venner. 2ndcase spurgte en DTU-studerende om, hvorfor han tog i biografen: ”Det er ren magi, at man kan sætte sig ned og blive forført igennem et helt andet univers. I løbet af 5 minutter har man helt glemt, at man sidder i en stol og ser på et stort lærred, men man føler i stedet, at man er en del af det der foregår” siger Anders Nielsen.

Som det ser ud nu bliver 2013 også et flot film år og vil forhåbentlig trække en masse danskere i biografen. Det lader til, at folk helst vil se fortsættere i det kommende år. Vi spurgte folk, hvilken film de ser mest frem til:

1: ”Hobitten – Dragen Smaugs ødemark”

2: ”Iron Man 3”

3: ”The Hunger Games: Catching Fire”

4: “Thor: The Dark World”

5: “The Hangover Part III”

foto kilde: (http://a.bimg.dk/node-images/26/5/452×250-c/5026780-biograf.jpg)

Skriv en kommentar