Polak dræbt af knivstik i Rungsted

politi

En mand blev den 9. december fundet dræbt i Rungsted nord for København. Gerningsstedet er stadig i gang med at blive undersøgt, men fire andre beboere i huset er blevet anholdt.

 

Af Josephine Wärme 2.c

 

Om eftermiddagen den 9. december blev en mand fundet dræbt i et hus på Bolbrovej ved Rungsted.

»Der bliver klokken 16.23 tilkaldt en ambulance til et hus på Bolbrovej. Her ligger en mand død i køkkenet formentlig dræbt af knivstik«, fortæller vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi, Flemming Poulsen, til Ritzau.

»Vi har fået oplyst, at der er tale om en polsk arbejder, der bor på stedet sammen med nogle andre polske arbejdere«, fortsætter han.

Politiet er endnu ikke klar over, hvad årsagen er.

»Men vi har endnu ikke kunnet afhøre dem, for de taler kun polsk. Det betyder, at vi skal bruge tolk og desuden have fat i nogle forsvarsadvokater«, siger vicepolitiinspektøren.

 

Gerningsstedet er stadigvæk under inspektion

Vicepolitiinspektøren vil dog ikke gå i dybden med, om de anholdte selv har pådraget sig skader.

»Det kan jeg ikke svare på, men det har de tilsyneladende ikke«.

Vicepolitiinspektøren vil heller ikke udtale sig om antal af knivstik, og om drabsvåbnet er fundet.

»Vi er stadig i gang på gerningsstedet, så det er begrænset, hvad jeg ved og kan sige«, forklarer Flemming Poulsen.

Kort tid efter blev de fire andre beboere, som boede i huset med den 45-årige, anholdt og sigtet for drab.

Da de mandag blev stillet for grundlovsforhør bag lukkede døre, nægtede de sig alle skyldige.

Sigtelsen fastholdes
Ved enden af grundlovsforhøret blev en 29-årig mand fængslet i fire uger for drabet. Dommeren nægtede dog efterfølgende fængsling af de øvrige tre, men fastholder anholdelsen i tre døgn.

Billede fra http://m.bt.dk/f/?article=23597863-Mand-fundet-draebt-i-velhaver-villa-i-Rungsted—fire-anholdt

Skriv en kommentar